Video : Tipsbladet
Bundesliga

Legende afslører: Tætteste forhold med dansker

Den tyske fodboldlegende Lothar Matthäus havde et meget nært forhold til en dansk holdkammerat i Bayern München.

Lothar Matthäus havde det tætteste bånd med danske Søren Lerby i Bayern München.

Det fortæller fodboldlegenden til Ekstra Bladet.

Fra 1984 til 1986 var Lothar Matthäus og Søren Lerby holdkammerater i den tyske storklub. I denne periode var de med til at vinde både det tyske mesterskab og pokalturneringen.

Men det var ikke kun på banen, at den dansk-tyske duo stod hinanden nær.

- Jeg spillede sammen med Søren Lerby, der også var anfører på det danske landshold. Jeg var tættest med ham, da vi spillede i Bayern München. Vi spillede mod hinanden ved VM i 1986, fortæller Lothar Matthäus. 

Lothar Matthäus nåede at få over 400 kampe for Bayern München, inden han indstillede karrieren i USA i 2001.

Tyskeren blev både kåret til Europas bedste fodboldspiller og verdens bedste fodboldspiller i sine karriere. Begge titler fik han i 1990'erne.

Omvendt fik Søren Lerby kun lidt over 120 kampe for den tyske storklub, og han sluttede sin aktive karriere i PSV Eindhoven i 1989.