Video : Tipsbladet
Superliga

Store Randers-kanoner er tilbage mod Brøndby

Brøndby IF kan overhale Randers FC med en sejr søndag.

Kampfakta
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Mikkel Redder
På TV: Canal 9
Hashtag: #bifrfc #sldk

Holdnyt
Brøndby IF

Det blev til et nederlag i Europa League for Brøndby IF, der dermed ikke kan gå videre i turneringen, men med en sejr over Sparta Prag i sidste spillerunde kan havne ovre i Conference Leagues knockoutkampe.

Inden da skal Brøndby dog i aktion i Superligaen, og her har de seneste måneder været særdeles succesfulde.

Niels Frederiksens mandskab har været det mest formstærke hold over de seneste syv spillerunder med seks sejre og en uafgjort, og de er kravlet op som nummer fem. Hvis de vinder over Randers FC fredag, vil de endda som minimum overvintre på en fjerdeplads og være maksimalt tre point fra andenpladsen.

I den seneste ligakamp var Jens Martin Gammelby ikke en del af Brøndbys trup, og han er heller ikke udtaget til sæsonens sidste Superliga-kamp. Det samme gælder karantæneramte Andreas Bruus, som afløses af Tobias Børkeeiet. 

Også Michael Lumb, der forlader klubben ved årsskiftet, er fraværende sammen med skadede Rasmus Wikström.

Randers FC:
I modsætning til Brøndby IF havde Randers FC en succesoplevelse torsdag aften, hvor de besejrede CFR Cluj og nu ligger til at gå videre til Conference Leagues knockoutrunder.

Samtidig er Randers FC - ligesom søndagens modstander - formstærke i Superligaen. Deres seneste seks kampe er endt med tre sejre, to uafgjorte og blot et enkelt nederlag, og med de resultater har de holdt snor i toppen.

De er inden søndagens kamp nummer fire i ligaen, men de vil blive overhalet af Brøndby IF, hvis søndagens kamp ender i en blå-gul sejr.

Randers FC kan glæde sig over, at Tosin Kehinde og Vito Hammershøy-Mistrati er klar til kamp igen, efter at de mistede sidste uges storsejr over Vejle Boldklub på grund af positive coronatests. Stephen Odey er også med, efter at han sad over med karantæne i midtugen.

Til gengæld er Simon Graves, Nicolai Brock-Madsen og Joel Kabongo fortsat ude med skader.

Karantæne
Brøndby IF: Andreas Bruus
Randers FC: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Hermansen - Heggheim, Maxsø, Rosted - Mensah, Slimane, Radosevic, Frendrup, Riveros - Uhre, Hedlund

Randers FC (4-4-2): Carlgren - Kallesøe, Piesinger, Marxen, Kopplin - Kehinde, Johnsen, Lauenborg, Ankersen - Odey, Kamara

Profilen:
Der har været meget snak om Stephen Odey fra Randers FC i efteråret, men han er altså ikke den eneste måltyv, kronjyderne har. Alhaji Kamara er også en målfarlig herre, hvilket han har vist med otte sæsonmål - heriblandt fire i sine seneste tre kampe.

Vidste du, at…:
Brøndby IF har det som regel godt på Brøndby Stadion mod Randers FC. Hestene fra Randers har ikke vundet der siden 2014, hvor Djiby Fall og Elmar Bjarnason stod for målene. Randers FC fik dog point forrige gang, de gæstede stadionet, hvor det sluttede i en nulløsning.

Dom:
Der er en del på spil for begge hold. Randers FC kæmper for at holde Brøndby IF bag sig - Brøndby IF kæmper for at overhale Randers FC. Og så vil begge mandskaber hente en sejr for at holde snor i holdene lige over dem, nemlig FC København og AaB.

Herfra er buddet, at der fortsat er status quo i Brøndby og Randers’ kamp i tabellen efter denne weekend. Det slutter nemlig, som det gjorde sidst, de to mødtes: I en pointdeling på 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: