Video : Tipsbladet
Champions League

Det koster tidlig Barca-exit: Kan ikke indhentes

Det kommer til at koste Barcelona en kæmpe sum, hvis de ryger ud af Champions League nu.

FC Barcelona har en særdeles vigtig kamp foran sig, når de onsdag møder Bayern München i Champions League. Alt andet end en sejr vil sende dem ud, hvis Benfica samtidig vinder over Dynamo Kiev.

Ikke alene vil det være skidt sportsligt, men økonomisk vil det ligeledes have store konsekvenser. Ifølge den store spanske sportsavis Marca er der mange millioner på spil.

Samlet set vil catalanerne lide et tab på 150 millioner kroner, hvis de misser muligheden for at jagte kvartfinalen, som de har budgetteret med - og vil give dem de millioner, som nu ser svære ud at få.

Dog kan de redde noget af det i Europa League - men det er kun hvis de går hele vejen, at de kan nærme sig samme beløb. Hvis det skulle lykkes for dem at vinde Europa League, så vil de modtage 110 millioner kroner. 

Hvis spanierne går videre fra gruppespillet vil der være 71 millioner kroner på vej, mens der vil være 78 millioner kroner mere, hvis de skulle komme i kvartfinalen i Champions League.

Barcelona har voldsomt brug for de penge, hvis de skal kunne forstærke truppen, som man i øjeblikket ikke har de store muskler til at hente spillere på andet end lejeaftaler i januar, lyder det fra førnævnte avis.

Forud for Bayern-kampen blev det ikke til den bedste generalprøve. Læs mere om det her.