Video : Tipsbladet
Champions League

Klopp: Vi tænker ikke på indflydelse

Jürgen Klopp fokuserer ikke på konsekvenserne af det kommende opgør mod Manchester City.

3, 6 eller 9 point. Der er stor forskel på, hvor mange point Liverpool kommer til at føre Premier League med efter næste spillerunder.

Her møder Liverpool nemlig den direkte konkurrent, Manchester City, på hjemmebane, men Jürgen Klopp koncentrerer sig ikke om, hvad weekendens resultat vil betyde for stillingen.

- I øjeblikket fokuserer vi på at forberede os til kampen. Men vi tænker ikke meget på, hvordan den kan have indflydelse på resten af sæsonen, siger Jürgen Klopp til Sky Sports.

Af samme grund ser Klopp heller ikke opgøret som en kamp, der under alle omstændigheder skal vindes.

- Måske er der folk, som er klogere end mig og ser det sådan, men jeg gør ikke. Det er for mig 100 procent en ”vil gerne vinde”-kamp, siger Klopp.