Video : Tipsbladet
Generelle

United leder efter offensiv midtbanespiller i januar - her er de tre kandidater

Manchester United er fast besluttede på at styrke den offensive midtbane i januar-vinduet - tre kandidater er aktuelle.

Manchester Uniteds præstationer i Ole Gunnar Solskjærs første fulde sæson ved roret må siges at have været en noget blandet fornøjelse. 

Der synes blandt andre problemer at have manglet noget kreativitet på Uniteds midtbane, hvilket heller ikke er blevet afhjulpet af Paul Pogbas skadeproblemer henover efteråret. 

På den offensive midtbane har det som oftest været enten Jesse Lingard eller Andreas Pereira, der har figureret - ingen af de to har dog imponeret, og derfor er det blevet en prioritet for Solskjær at styrke sit mandskab på den position. 

Ifølge Manchester Evening News, har klubben nu lagt sig fast på tre kandidater, som man vil forsøge at hente i januar-vinduet. Der er angiveligt tale om Aston Villas Jack Grealish, Ajaxs Donny van de Beek og Leicesters James Maddison. 

Ifølge avisen vil en erhvervelse af bare én af disse spillere dog med stor sandsynlighed betydet, at United vil lade Paul Pogba gå, såfremt et tilfredsstillende bud kommer på den franske verdensmester. 

Det fremgår samtidig, at det vil blive næsten umuligt for United at hente James Madisson, idet Leicester angiveligt er stålsatte, i forhold til at beholde den unge englænder.