Video : Tipsbladet
Champions League

Skidt nyt for Frank Lampard og Chelsea: Topscorer er skadet

Frank Lampard er frustreret over Tammy Abrahams skader.

Chelsea løb ind i en øretæve, da de mødte Bayern München i Champions League i midtugen, og efter den kamp har cheftræner Frank Lampard endda også fået dårligt nyt.

Tammy Abraham, der er Chelseas topscorer i denne sæson med 15 mål, er nemlig blevet skadet igen, efter at han spillet knap en halv time imod Bayern München. Og det er frustrerende, lyder det fra Frank Lampard ifølge Chelseas hjemmeside.

- Tammy Abraham er skadet. Vi forsøger at finde en løsning med Tammy. Det er det samme som før, siger Frank Lampard og tilføjer om Tammy Abraham:

- Det er frustrerende, at han er inde og ude af holdet, men han er ude af kampen i morgen (lørdag mod Bournemouth, red.).

Frank Lampard afslører samtidig, at N’Golo Kante og Christian Pulisic også er på skadeslisten, mens Callum Hudson-Odoi ikke er klar til at komme i aktion mod Bournemouth lørdag.

Forud for lørdagens kamp er Chelsea nummer fire i Premier League, og de har tre point ned til Manchester United på femtepladsen.