Video : Tipsbladet
Generelle

Ekspert om Barça-stjerne: Han viste sig som 'en gedigen bangebuks'

Antoine Griezmann gjorde sig meget lille i Barcelona-muren, da Celta Vigos Iago Aspas i weekenden udlignede til 2-2 på et direkte frispark. Og det er for ringe, lyder det nu fra TV 2-eksperten Mads Junker.

Barcelona mistede i weekenden to yderst vigtige point i mesterskabskampen, da katalanerne måtte nøjes med 2-2 mod nedrykningstruede Celta Vigo.

Hjemmeholdets Iago Aspas udlignede til 2-2 på et direkte frispark i det 88. minut, hvor den tidligere Liverpool-spiller udnyttede, at Antoine Griezmann vendte siden til i Barcelonas mur.

'For ringe'
Og ifølge TV 2-eksperten Mads Junker var Antoine Griezmanns uheldige aktion under al kritik.

- Griezmann viste sig frem som en gedigen bangebuks, da han gjorde sig så lille i muren, han kunne, mens han vendte siden til Iago Aspas’ frispark i næstsidste minut. Det er ganske enkelt for ringe, og det hjælper formentlig ikke på franskmandens popularitet, der allerede er gående mod nul hos Barcelonas tilhængere, lyder det fra Mads Junker. 

Barcelona er efter pointtabet ramt af lidt af en krise, og der er rygter om, at cheftræner Quique Setien kan se frem til en fyreseddel.