Video : Tipsbladet
Generelle

Messi vil væk fra Barcelona: Kun én ting kan få ham til at skifte mening

Lionel Messi har trukket sig fra kontraktforhandlinger med Barcelona, og argentineren ønsker at forlade klubben, jo mindre klubpræsident Josep Maria Bartomeu bliver udskiftet, forlyder det.

Den spanske radiostation Cadena SER bragte i går lidt af en bombe, da den rapporterede, at Lionel Messi har trukket sig fra kontraktforhandlinger med Barcelona. Ifølge mediet, ønsker Messi at forlade den catalanske klub i slutningen af næste sæson allerede. 

Journalist Manu Carreno, der arbejder for Cadena SER, mener at vide, at Messi er træt at blive bebrejdet for klubbens interne problemer, og derfor ikke har i sinde at underskrive nogen ny kontrakt. 

I dag skriver Mark Doyle fra Goal.com så, at Messis beslutning om at trække sig fra forhandlingerne reelt er et mistillidsvotum til Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, som ifølge Messi leder klubben på særdeles utilfredsstillende vis. 

Derfor kan situationen ende med, at Barcelona må vælge mellem Bartomeu eller Messi, hvilket for fansene givetvist er et ganske let valg, men i virkeligheden er det mere kompliceret end som så, idet Bartomeu ikke blot kan fjernes før hans præsidentperiode udløber.