Video : Tipsbladet
Generelle

Top 10: De dyreste engelske spillere i historien - Sancho snart nummer ét

Jadon Sancho ser ud til at blive den dyreste engelske spiller nogensinde. Manchester United nærmer sig således et køb af Dortmund-stjernen for 745 millioner kroner.

Ifølge den engelske avis The Guardian er Manchester United i fremskredne forhandlinger med Dortmund om en transfer for Jadon Sancho, der i første omgang kommer til at koste de røde djævle 745 millioner kroner. 

Ifølge avisen er de to klubber ikke nået til enighed, men det forlyder, at Dortmund er klar til at acceptere buddet, der også inkluder en mulig ekstrabetaling på 150 millioner kroner.

Og dermed står Jadon Sancho altså til at blive den dyreste engelske spiller nogensinde. Rekorden blev overtaget af Harry Maguire sidste sommer, da midterforsvareren skiftede fra Leicester til Manchester United. 

Top 10: De dyreste engelske spillere nogensinde: 

1. HARRY MAGUIRE (645 mio.) - til Manchester United fra Leicester
2. RAHEEM STERLING (475 mio.) - til Manchester City fra Liverpool
3. JOHN STONES (415 mio.) - til Manchester City fra Everton
4. AARON WAN-BISSAKA (410 mio.) - til Manchester United fra Crystal Palace
5. KYLE WALKER (390 mio.) - til Manchester City fra Tottenham
6. RIO FERDINAND (340 mio.) - til Manchester United fra Leeds
7. ANDY CARROLL (305 mio.) - til Liverpool fra Newcastle
8. ALEX OXLADE-CHAMBERLAIN (285 mio.) - til Liverpool fra Arsenal
9. DANNY DRINKWATER (280 mio.) - til Chelsea fra Leicester
10. LUKE SHAW (280 mio.) - til Manchester United fra Southampton 

(Kilde: Transfermarkt.).