Video : Tipsbladet
Rygter

Dele Alli har kurs mod Paris - men italiensk storklub vil overhale PSG

Dele Alli ser ud til at være en færdig mand i Tottenham, og englænderen har nu kurs mod Paris.

Dele Alli er røget af holdet både i Tottenham og på det engelske landshold, og midtbanespilleren er nu opsat på at komme væk, så han kan sikre sig spilletid inden næste sommers EM-slutrunde.

Således skriver den engelske avis The Telegraph nu, at Paris Saint-Germain er optimistiske i forhold til at hente Dele Alli på en et-årig lejeaftale. 

Inter er også interesseret
Pariserne er fortrøstningsfulde i jagten på Alli, idet englænderen angiveligt leder efter et sted, hvor han kan få en frisk start. Der bliver dog i første omgang tale om en lejeaftale, idet hverken Tottenham eller Paris Saint-Germain er interesseret i et permanent salg lige nu. Der eksisterer et godt forhold mellem de to klubber, efter at pariserne i de senere år har solgt spillere som Lucas Moura og Serge Aurier til Tottenham. 

Ifølge The Telegraph er Inter-bossen Antonio Conte også interesseret i at hente Dele Alli. 

Dele Alli er blevet vraget til Tottenhams to seneste kampe, og den 24-årige midtbanespiller blev i sidste uge tilbudt til Real Madrid, som dog takkede nej.