Video : Tipsbladet
Generelle

Tordner mod racisme på sociale medier: Kaldes sorte l**** uden konsekvenser

Nogle af verdens største fodboldspillere svines hver eneste dag til på sociale medier, men der gøre ikke noget ved det, advarer Troy Deeney, der selv må lægge ører til en masse racisme.

De får masser af hæder og anerkendelse, når de gør det godt. Men når der er modgang, er der heller ikke langt til tilsvininger og det der er langt værre for fodboldspillere på de sociale medier.

Her har man nemlig stadig meget alvorlige problemer med racisme hele vejen rundt.

Sådan lyder det nu fra Watford-spilleren Troy Deeney, der sætter spørgsmålstegn ved, om tingene egentligt bliver taget seriøst:

- Har de her virksomheder egentlig en reel lyst til at andre ting? Vil de egentlig gerne stoppe tilsvininger og fornærmelser, spørger Troy Deeney i et interview med The Sun og fortsætter:

- Hvis en højt profilleret mørk spiller som eksempelvis Raheem Sterling oplever racistiske fornærmelser, så skal alle ind og se det, og det skaber trafik på siderne. Det er godt for deres reklamer og deres profit generelt, understreger Watford-spilleren.

Problemerne gør sig i alvorlig grad også gældende på hans egne platforme.

- Hvis jeg scroller ned på min Instagram-side lige nu, er kommentar nummer ti en racistisk emoji. Det er ikke ualmindeligt. Så følger jeg protokollen, blokerer og indberetter beskeden under kategorien "hadefuld krænkende tale symboler". Så får jeg at vide, at en emoji med en abe og en banen ikke er vurderet som racistisk. Jeg har endda prøvet at indbrette at blive kaldt "black cunt" (sorte luder red.). Det var så åbenbart heller ikke racistisk. De er nødt til at ændre deres retningslinjer, men spørgsmålet er, om de egentlig vil? lyder det fra Deeney.

Watford-spilleren bliver i artiklen bakket op af en række andre fodbold-profiler, der også oplever racisme og grænseoverskridende adfærd på sociale medier.