Video : Tipsbladet
Generelle

Spansk sportsavis: Så mange kampe får Zidane til at redde Real Madrid-job

Zinedine Zidanes snor bliver kortere og kortere, og det hjalp ikke med tirsdagens nederlag til ukrainske Shakhtar Donetsk.

Real Madrid led tirsdag aften et smerteligt 2-0 nederlag til i Ukraine, hvor Shakhtar Donetsk for anden gang i gruppespillet fik skovlen under de spanske giganter.

Det efterlade den spanske kongeklub på en tredjeplads i Champions League-gruppen, og de risikerer nu at skulle spille Europa League efter nytår, og det kan få store konsekvenser for klubbens cheftræner, Zinedine Zidane.

Således skriver den store spanske sportsavis Marca, at franskmanden kun har fire kampe til at resse sit job.

Her venter der hård modstand i den hjemlige liga i form af Sevilla, Atletico Madrid og Athletic Bilbao, mens Borrussia Dortmund venter i den sidste gruppekamp i Champions League i næste uge.

Trods presset fra omverdenen så nægtede Zidane selv at tage konsekvensen.

- Jeg kommer ikke til at trække mig, sagde han på gårsdagens pressemøde efter kampen.

Marca er dog ikke helt sikre på, at Zidane holder sæsonen ud. De mener at vide, at Real Madrid allerede har Mauricio Pochettino klar i kulissen til at tage over, hvis ikke resultaterne forbedres hurtigt.

Den tidligere Tottenham-træner har været uden job i lidt over et år, siden han blev fyret. Men inden blev hans navn ofte sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Det var dengang ikke muligt at købe ham fri af Tottenham, selvom han udtrykte interesse i jobbet, men nu er han fri på markedet.

Real Madrid halter også efter i La Liga, hvor de indtager en fjerdeplads med syv point op til Real Sociedad på førstepladsen.