Video : Tipsbladet
Generelle

Fra topspiller til muskelbundt: Ex Liverpool-stjerne i vild forvandling

Efter karrierestoppet har den tidligere stjerneangriber brugt lidt flere timer i styrkelokalet.

Fernando Torres har øgenavnet 'El Nino', som betyder barn på spansk, men han har gjort sin titel til skamme med en vild fysisk udvikling.

Det kom til syne, efter den tidligere Liverpool og Chelsea-stjerne lagde en video op på sin Instagram-profil, hvor han præsenterede sig som ambassadør for den asiatiske casionohjemmeside AW8.

Torres indstillede sin aktive karriere i 2019 efter et ophold i den japanske klub Sagan Tosu.

Derefter gik spanieren trænervejen, og i august blev han en del af trænerteamet hos Atletico Madrids reservehold.

I denne uge kunne Atletico Madrid så bekræfte, at Torres nu er cheftræner for reserverholdet i den spanske storklub.

I sin aktive karriere nåede den spanske angriber at tørne ud for klubber som Chelsea, Liverpool, Atletico Madrid og AC Milan.

Det blev i alt til flere end 140 kampe og over 80 mål i Liverpool, over 170 kampe og mere end 40 mål i Chelsea, mens tiden i Atletico Madrid kastede flere end 350 kampe og mere end 120 mål af sig.