Video : Tipsbladet
Champions League

Optakt: Ajax - Chelsea

Chelsea må undvære flere profiler, når englænderne onsdag aften skal på en vanskelig opgave mod et formstærkt Ajax-mandskab.

Kampfakta:
Tidspunkt: Onsdag klokken 18.55
Sted: Johan Cruyff Stadium
TV: 3+

Holdnyt:
Ajax
Amsterdam-klubben har indtil videre fortsat de imponerende takter fra sidste sæson. Det er således blevet til to 3-0-sejre i Ajax' to første gruppekampe mod Lille og Valencia. I den hjemlige liga er Ajax ubesejret efter 10 kampe, og Erik ten Hags tropper indtager således også førstepladsen.

Ajax-holdet ser lidt anderledes ud i forhold til i sidste sæson. Hollænderne har blandt andet hentet mexicanske Edson Alvarez og kantspilleren Quincy Promes. Hakim Ziyech, som scorede et suverænt mål mod Ajax, må nu siges at være holdets største stjerne.

Chelsea
Frank Lampards tropper fik en skidt start på Champions League-gruppespillet, da man tabte til Valencia hjemme på Stamford Bridge. London-klubben kom dog tilbage på sporet i anden spillerunde, da Lille blev slået med 2-1. 

I Premier League formåede Chelsea blot at hente to sejre i de første seks runder, men Lampards mandskab har vist fin form i ligaen på det seneste, hvor det er blevet til tre sejre i træk. Chelsea ligger således i skrivende stund på fjerdepladsen.

Chelsea må undvære flere profiler i Amsterdam, herunder N'Golo Kante, Andreas Christensen, Antonio Rüdiger og Ross Barkley. 

Karantæner:
Ajax: Ingen.
Chelsea: Ingen.

Bud på startopstillinger:
Ajax (4-3-3): Onana - Mazraoui, Blind, Veltman, Tagliafico - Alvarez, Martinez, van de Beek - Ziyech, Tadic, Promes

Chelsea (4-3-3): Kepa - Azpilicueta, Zouma, Tomori, Alonso - Jorginho, Kovacic, Mount - Willian, Abraham, Hudson-Odoi

Dom:
Frank Lampard stiller ikke med det mest rutinerede hold onsdag aften, og englænderne ser ikke ud til at være på niveau med Ajax, der var flyvende i sidste runde mod Valencia. Buddet herfra lyder på en 2-1-sejr til Ajax.