Video : Tipsbladet
Europa League

Medier: Han skal træne italiensk storklub

En af Italiens store klubber forventes at præsentere deres nye træner i morgen.

Trænerkabalen er ved at gå op i Italien, efter Simone Inzaghi forlod jobbet i Lazio for at tage over hos mesterholdet Inter.

Nu forlyder det nemlig, at hovedstadsklubben har fundet afløseren for Inzaghi.

Både Tuttomercatoweb, Sky Sport Italia og Corriere dello Sport fortæller, at der kun mangler detaljer, før den tidligere Chelsea og Juventus-træner Maurizio Sarri blvier præsenteret som ny mand i spidsen for de lyseblå.

Sarri har dog i første omgang holdt lidt fast i bremsen, da han ikke helt kunne afkode, hvordan transferplanerne var hos den flamboyante klubpræsident, Claudio Lotito.

Men nu skulle sagaen efterhånden nærme sig en afgørelse, og hvis man skal tro de tre italienske medier, så forventes Sarri præsenteret på Stadio Olympico allerede mandag. Samtidig forventes det, at Sarri biver genforenet med sin tidligere assistenttræner Giovanni Martusciello. i Lazio.