Video : Tipsbladet
Generelle

Mbappé undrer sig over Griezmann-udtalelse: - Der eksisterer ikke noget hierarki

På det stjernespækkede franske landshold er der nu opstået uenighed om, hvem der skal tage af de straffespark, som holdet eventuelt måtte blive tilkendt under EM.

Kylian Mbappé lagde sig i sidste uge med Olivier Giroud, og nu er det så en udtalelse fra Antoine Griezmann, som PSG-stjernen har valgt at stille spørgsmålstegn ved. 

Karim Benzema brændte således et straffespark, da Frankrig slog Wales med 3-0 i en testkamp, og det har sat gang i en debat om hvem der bør være Frankrigs førstevalg fra straffesparkspletten. 

Har udråbt sig selv til skytte
I kølvandet på Karim Benzemas misbrugte forsøg slog Antoine Griezmann således fast, at han opfatter sig selv Frankrigs foretrukne straffesparksskytte, når det virkelig gælder.

- Jeg har selvtilliden til at fortsætte med at tage straffesparkene. Det er mig, der kan bestemme, om jeg vil overlade det til en anden eller ej. Jeg kan godt lide at gøre folk glade og dele. Men jeg er stadig førstevalget, når vi får straffespark, lød det således, ifølge Eurosport, fra Antoine Griezmann.

Uenig Mbappé
Søndag valgte Kylian Mbappé dog at gå i rette med Griezmann. Ifølge PSG-stjernen kan Griezmann således ikke bare udråbe sig selv som Frankrigs straffesparksskytte.

- Jeg hørte godt Griezmanns udtalelse. Men træneren har ikke sagt noget. Måske bliver jeg ikke valgt. Men lige nu eksisterer der ikke noget hierarki. Vi må vente og se, lød meldingen således fra Kylian Mbappé. 

Antoine Griezmann har scoret seks ud af sine ni straffespark for Frankrig. Barcelona-stjernen scorede blandt andet fra pletten, da Frankrig slog Kroatien i VM-finalen i 2018.

Kylian Mbappé har scoret på det ene straffespark, han har taget for landsholdet. Karim Benzema har brændt tre ud af de fire straffespark, han har taget for Frankrig.