Video : Tipsbladet
Generelle

Lewandowski overrasker: Fristet af denne liga

Robert Lewandowski har i de seneste år været rygtet til både spansk og engelsk fodbold, men polakken har nu afsløret, at han godt kan se sig selv i italiensk fodbold.

Robert Lewandowski har spillet nærmest hele sin karriere i Bundesligaen, men polakken er fristet af muligheden for at prøve en anden liga. 

I forbindelse med mandagens Golden Boy-prisoverrækkelse afslørede Lewandowski således, at han godt kan se sig selv spille i Serie A på et tidspunkt.

- Om jeg kommer til at spille i Italien? Jeg kan ikke udtale mig om noget, jeg ikke ved endnu, men jeg ved, at der eksisterer en stor anerkendelse af mig i Italien. Det er en mulighed, også fordi, at jeg ville få muligheden for at stå overfor store spillere og store hold, hvis jeg kom til Italien, lød det således, ifølge den spanske avis AS, fra Lewandowski. 

Robert Lewandowski har spillet i tysk fodbold siden skiftet fra polske Lech Poznan til Dortmund i 2010. Den 33-årige stjerneangriber har spillet for Bayern München siden 2014, men kontrakten med sydtyskerne udløber om halvandet års tid, i sommeren 2023. 

Lewandowski, der for nyligt kom på andenpladsen til Ballon d'Or-afstemningen, har i de seneste måneder været rygtet til klubber som Real Madrid og Manchester City. Men polakken, der har udpeget Roberto Baggio og Alessandro Del Piero som sine to første idoler, ser altså også Serie A som en interessant mulighed.