Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Salah i svær situation - kun én klub i spil

Mohamed Salah og Liverpool er endt i et tovtrækkeri om en ny kontrakt til egypteren, og ifølge The Telegraph er det spilleren, der primært står i en svær situation.

Mohamed Salah har været en af verdens bedste spillere i denne sæson, og for Liverpools vedkommende er det derfor ikke specielt ideelt, at egypteren efterhånden har under halvandet år tilbage af sin kontrakt. 

Men ifølge The Telegraph er det faktisk på en måde Liverpool, der står bedst i forhandlingerne med den 29-årige Mohamed Salah. Ifølge avisen er Salah således 'offer for dårlig timing'. 

The Telegraph peger på, at Mohamed Salah for et år siden gav et interview til den spanske avis AS, hvilket gav en indikation om egypterens potentielle fremtidsplaner. Her et år senere var Salah endnu mere direkte, da han i et interview med GQ slog fast, at han ikke kræver 'vanvittige ting', da han blev spurgt om forhandlingerne med Liverpool.

Ifølge The Telegraph er timingen dog skidt for Mohamed Salah, idet europæisk fodbold lige nu befinder sig i en situation, hvor egypteren mangler en klub, der for alvor kan presse Liverpool til at tage en beslutning og imødekomme Salahs krav. 

The Telegraph peger på, at hverken Real Madrid og FC Barcelona i øjeblikket henter spillere på Salahs niveau, og dermed er La Liga altså ikke en realistisk destination. Men hvor kan egypteren så tage hen?

Paris Saint-Germain, der nok skal bruge en erstatning for Kylian Mbappé, er umiddelbart det eneste bud, der ikke fremstår urealistisk, lyder det fra The Telegraph.