Video : Tipsbladet
Serie A

Denis Vavros spanske skifte går i vasken

Denis Vavro ligner en færdig mand i Lazio, men hans næste destination bliver formentlig ikke i Spanien.

Det er langt fra gået som håbet for Denis Vavro, siden skiftet fra FC København til SS Lazio. Han har forsøgt sig med et lejeophold i Huesca, men ellers har han blot spillet syv minutter i denne sæson

Derfor har den slovakiske stopper længe været rygtet væk fra hovedstadsklubben. Huesca har tidligere vist deres interesse, men det seneste stykke tid har Real Valladolid ført kapløbet.

Det kapløb ser dog ud til at være slut, skriver Cittaceleste, der er et søstermedie til La Gazzetta dello Sport. Vavro og Valladolid er ikke nået til enighed om de personlige detaljer. SS Lazio har ellers forsøgt at foreslå en lejeaftale for resten af sæsonen med en tilhørende købsklausul.

Spanierne er nu gået andre veje i forsøget på at forstærke deres defensive geledder. Vavro kan dog glæde sig over sine første spilleminutter i indeværende sæson, da han blev indskiftet i weekendens 3-0-sejr.