Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-profil: Vejen til landsholdet er ikke lang

Erik Sviatchenko har stor tro på sig selv.

Erik Sviatchenko har i løbet af sin karriere fået fem landskampe, og selvom han spiller en position, som er meget stærkt besat i disse år, så har han ikke pakket tankerne væk om et comeback i de rød-hvide farver.

Det fortæller han om i et interview med campo.dk, hvor han påpeger, at han er klar over, at konkurrencen er enormt stor for ham.

- Men jeg har altid troet på mig selv, og ved, at jeg har spillet på et sublimt højt niveau i de seneste sæsoner, hvorfor jeg lige nu er jeg i periferien efter de fire stoppere, som landstræneren gør brug af, siger han og fortsætter:

- Så længere er vejen heller ikke, men det eneste jeg kan gøre, det er at præstere hver eneste gang for FC Midtjylland – og være den bedste udgave af mig selv, lyder det fra Erik Sviatchenko.

FCM-anføreren havde da også muligheden for at komme tilbage på det voldsomt afbudsramte landshold i kampen mod Skotland i november. Her måtte Sviatchenko dog også selv melde afbud grundet problemer med lysken.

Muligheden for at blive udtaget er nu forbedret af, at Simon Kjær er langtidsskadet, som altså giver en åben plads.

Næste kamp for det danske landshold er 26. marts, hvor Danmark skal møde Holland.