Video : Tipsbladet
Skandinavien

Her er Gustav Wikheims nye klub

Gustav Wikheim har fundet sig en ny arbejdsgiver.

Gustav Wikheim blev for nyligt løst af sin aftale med saudiske Al-Fateh, og over for Tipsbladet åbnede han efterfølgende for, at han kunne vende tilbage til Danmark.

Den tidligere FC Midtjylland-stjernes næste klub spiller dog ikke i Superligaen.

28-årige Wikheim skal i stedet slå sine folder i svenske Djurgården, der onsdag aften har hentet den norske kantspiller, der har lavet en treårig aftale med Allsvenskan-klubben. Det oplyser Djurgården på sin hjemmeside.

Klubben fortæller, at man sikrede sig Wikheim foran andre bejlere.

- Det er en spiller, der har været rygter om, inden vi kom i kontakt med ham. Men vi har nogle rigtig gode ambassadører blandt vores spillere i Djurgården, og i det her tilfælde har Fredrik Ulvestad været en vigtig faktor. De er jævnaldrende, og Ulvestad har, sammen med Aslak Witry, gjort god reklame for Djurgården, siger sportschef Bosse Andersson.

Gustav Wikheim forlod FC Midtjylland i 2019 efter 116 kampe.