Video : Tipsbladet
Rygter

Man Utd-reserve rygtes til europæisk storklub

Ifølge Manchester Evening News kan Jesse Lingard potentielt være på vej til Serie A.

Jesse Lingards tid i Manchester United ser ud til at lakke mod enden, og den engelske landsholdsspiller kan nu have kurs mod en europæisk topklub. 

Der har i de seneste dage været skrevet en del om, at Newcastle er interesseret i at hente Lingard på en lejeaftale, og ifølge avisen Manchester Evening News er situationen da også den, at den 29-årige Lingard er åben for at rykke til St. James' Park. 

Manchester United har dog angiveligt krævet 134 millioner kroner for at udleje Lingard til Newcastle, hvilket den nordengelske klub næppe er klar til at betale. Ifølge Manchester Evening News er Jesse Lingard stærkt utilfreds med Manchester Uniteds høje krav til Newcastle.

Manchester Evening News peger endvidere på, at Jesse Lingard er meget åben for idéen om at tage til en klub udenfor England. Avisen peger på, at Lingard eksempelvis kan ende i Juventus, der er kendt for at gå efter transferfrie spillere.