Video : Tipsbladet
Premier League

"Frustration" i Newcastle efter transferkaos

Ifølge The Athletic er der stigende frustrationer i Newcastle, efter at klubben ikke har hentet så meget som ønsket i transfervinduet.

Der har været et hav af transferrygter vedrørende Newcastle United i denne måned, men med få dage til transfervinduets lukning har klubben ikke hentet så meget, som de ellers havde håbet på.

Det har resulteret i, at folk tæt på Newcastles transfer-afdeling beskriver en stigende “frustration” i klubben. Det skriver det normalt velinformerede engelske medie The Athletic.

The Athletic skriver at en grund til klubbens transferproblemer er, at en stor del af Newcastles rekrutteringsafdeling har base i Jeddah, Saudi-Arabien, hvor klubbens nye saudiske ejere selvsagt holder til. Det har ikke gjort det nemmere at forhandle med spillere og klubber i Europa.

Transferproblemerne har efterladt Newcastle - skriver mediet - et godt stykke bagud i forhold til, hvor de gerne ville være på nuværende tidspunkt.

De vil stadig gerne have en ny midterforsvarer, midtbanespiller, angrebsspiller og måske endda en venstre back, inden transfervinduet lukker. Her nævnes spillere som forsvarsspiller Dan Burn, midtbanespiller Bruno Guimaraes og offensivspiller Jesse Lingard blandt andet som emner.

Dog skal der stadig være håb i Newcastle om, at der vil komme en god slutning på vinduet. 

Newcastle har hidtil hentet Kieran Trippier fra Atletico Madrid og Chris Wood fra Burnley.