Video : Tipsbladet
Premier League

Straffet hårdt for flaskekast: Ude i fire år

Det kom til at kosten en ung engelsk fodboldfan dyrt at kaste en flaske i frustration tilbage i januar måned.

Det er for sent at fortryde for den 19-årige Everton-fan, der i januar kastede og ramte Aston Villa-spilleren Matty Cash.

For nu er straffen faldet for ugerningen, og det kommer til at koste intet mindre end fire års udelukkelse fra engelsk fodbold.

Det skriver Sky Sports.

Den tåbelig handling skete i forbindelse med Aston Villas scoring til 1-0 i slutningen af første halvleg. Da Aston Villa-spillerne jublede sammen over scoringen, kastede den unge fan Roger Tweedle og ramte Matty Cash i hovedet.

Ud over karantænen, lyder dommen også på 100 timers samfundstjeneste samt en krav om ikke at komme tættere på Evertons hjemmebane Goodison Park end 1,6 kilometer, svarende til en engelsk mil.

I forbindelse med retssagen lød det fra dommer James Clarke

- Det er en alvorlig handling at kaste en flaske - af plastic eller glad og ramme en person i hovedet. Det er heldigt, at ingen endte med at komme alvorligt til skade. At handlingen skete i forbindelse med en fodboldkamp, gør det kun endnu mere alvorligt.

Aston Villa vandt kampen 1-0 og Matty Cash spillede videre efter episoden efter at have sundet sig.

Se den voldsomme episode øverst i videoen