Video : Tipsbladet
Generelle

Cheftræner åbner for at hente Bale: Et kæmpe boost

I Cardiff City er cheftræner Steve Morrison meget varm på tanken om at hente Gareth Bale til sommer.

Gareth Bales kontrakt med Real Madrid udløber til sommer, og den walisiske landsholdskaptajn er blandt andet blev kædet sammen med Cardiff City i de seneste måneder. 

Og i Championship-klubben er cheftræner Steve Morrison da også selv ret varm på idéen om at hente Gareth Bale til klubben.

- Hvem ville ikke være det? Findes der nogen, der ikke ville være lutter øren? Jeg kommer ikke til at få fat i Gareth Bales nummer og ringe til ham spørge: 'Øh, forresten, har du lyst til at skifte til Cardiff?' Det er en fuldstændig no-brainer. Det ville være fremragende. Det ville være et kæmpe boost for alle, lyder det således, ifølge Wales Online, fra Steve Morrison.

- Men hvis det kommer til at ske, så ville han være nødt til at komme her og være en del af forandringen. Han ville være nødt til at komme her og passe ind og købe ind på projektet. Jeg er sikker på, at hvis sådan noget som det kom til at ske, så ville han og jeg tage en snak, for der ville være meget at tale om. En af de ting ville være at sikre, at pressen ikke fandt ud af det!

Cardiff sluttede på 18. pladsen i Championship-tabellen.