Video : Tipsbladet
Serie A

Juve-træner gik amok: De sparkede til mig

Massimiliano Allegri forklarer nu sin udvisning.

Det blev et sent drama, da Inter onsdag aften vandt Coppa Italia efter finalesejr over Juventus.

Kampen røg i forlænget spilletid, og her endte Juve-træner Massimiliano Allegri med at blive udvist efter et voldsomt skænderi med Inter-assistent Massimiliano Farris.

Allegri forklarer nu, at en fra Inters bænk kort forinden havde sparket til ham.

- En fra Inter gik forbi mig og sparkede til mig. Jeg blev vred, og dommeren udviste mig korrekt, siger han til Sport Mediaset efter opgøret.

- At finde ud af hvad der skete ændrer ikke noget. Vi må ønske Inter tillykke med sejren. Vi har ikke vundet et eneste trofæ i denne sæson. Vi skal fastholde vreden til næste sæson, hvor vi skal vinde igen.

- Det var en god præstation, men vi faldt mod slutningen. Der var spillere, som ikke var helt klar, og som gjorde, hvad de kunne. Det er skuffende, men vi kan kun takke dem for deres indsats.

Det er første gang siden 2010/11-sæsonen, at Juventus ikke vinder et trofæ.