Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: To klubber lurer på Barcelona-stjerne

En af Barcelonas mange stjerner er lige nu en eftertragtet herre i både Frankrig og Tyskland.

Bayern München eller Paris St. Germain? 

Det er måske det valg, som Ousmane Dembélé skal tage, når sommerens transfervindue åbner inden længe. 

Begge klubber er nemlig interesseret i den 25-årige franskmand. Det skriver L'Equipe. 

Hvis vi skal tro på det franske medie, så er det Bundesliga-klubben, som har det bedste øje til Barcelona-stjernen lige i øjeblikket. 

Bayern München skulle således allerede have kontaktet Ousmane Dembélés agent for at fortælle, at klubben er interesseret i en mulig transfer. 

Og så skulle fodboldstjernen ligeledes finde Bayern München interessant efter tiden i Dortmund tidligere i karrieren. 

Den tyske storklub ser Ousmane Dembélé som en mulig erstatning for Serge Gnabry, som muligvis forlader Bayern München til sommer. 

I Paris St. Germain leger man med tanken om, at Barcelona-stjernen kan lukke hullet efter Kylian Mbappé, som ligner en mand, der tager til Real Madrid snart. 

L'Equipe nævner ikke, hvor meget Barcelona ønsker for Ousmane Dembélé - eller om han overhovedet er til salg på nuværende tidspunkt.