Video : Tipsbladet
Champions League

Nu sender UEFA undskyldning til fans

UEFA sender en undskyldning til de fans, der oplevede kaosset inden Champions League-finalen i forrige weekend.

Det var kaotiske scener uden for stadionet inden Champions League-finalen i den forgangne weekend. Fans havde svært ved at komme ind på stadion, og der blev både brugt tåregas og andet fra de franske vagter.

Og hele kaosset undskylder UEFA nu for. Det sker i en meddelelse via forbundets hjemmeside.

- UEFA ønsker at sende en oprigtig undskyldning til alle tilskuere, der oplevede eller overværede de skræmmende og foruroligende begivenheder i opløbet til UEFA Champions League-finalen på Stade de France den 28. maj 2022 i Paris - en aften, som skulle have været en fejring af europæisk klubfodbold.

- Den situation skal ingen fodboldfan sættes i, og det må ikke ske igen, skriver UEFA.

UEFA meddeler desuden også, at der er blevet sat gang i en undersøgelse, som skal kortlægge, hvad der skete forud for Champions League-finalen, og hvad UEFA kan lære af hele situationen.

Kaosset uden for stadion fik en direkte indflydelse på finalen, i og med at den blev udskudt med mere end en halv time, og siden har det været et af de helt store samtaleemner. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.