Video : Tipsbladet
Skandinavien

Hårde Rösler: Lukkede spiller inde på toilet

Uwe Rösler havde nogle lidt atypiske metoder i sin tid som cheftræner i Malmö.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den nye AGF-cheftræner er en kompromisløs træner, men der er også områder ved hans stil, som man ikke ser hver dag i dansk fodbold. 

Tilbage i tyskerens Malmö-tid lukkede han eksempelvis forsvarsspilleren Franz Brorsson inde på et toilet. Det fortalte han om i et interview med svenske Expressen for to år siden.

Det var en hændelse, som skete, da Brorsson ikke klarede en situation på banen i en kamp mod Häcken efter Röslers hoved. 

- Han var i bund og grund skør, og det var selvfølgelig ikke almindelig opførsel i Sverige eller generelt. Men der sker måske noget lignende ude i Europa, og jeg kan godt tage det, selvom jeg synes, at det var underlig, siger han og fortsætter:

- Det samme er sket for Erdal Rakip, som missede en opdækning ved et hjørnespark. Han spillede ikke de næste to og en halv måned, selvom han kunne være den bedste til træning, fortæller Brorsson.

Det var dengang heller ikke blevet til en undskyldning fra Röslers side til Brorsson.

- Nej nej, det var bare én ting i mængden. I sidste ende bliver man vant til det, og det betyder mindre og mindre hver gang, at det sker, lød det fra Brorsson, som peger på, at ingen kan klage over de resultater, som blev lavet.

Selv har Brorsson også erfaring fra dansk fodbold, da han var udlejet til EfB i foråret 2020.

Uwe Rösler skulle have ærlighed, loyalitet og respekt som kerneværdier. Se mere om det i videoen i toppen af artiklen.

Endvidere er hans stil blevet kaldt kompromisløs. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.