Video : Tipsbladet
Bundesliga

Medie: Dansker tæt på tysk traditionsklub

Den danske venstreback ser ud til at vende tilbage til tysk fodbold.

Den danske venstreback Kristian Pedersen rykkede i 2018 fra Union Berlin til Birmingham, og nu ser det ud til, at han skal tilbage til Tyskland. Denne gang er det dog ikke hovedstaden men FC Köln.

Det skriver bold.dk, som kan fortælle, at skiftet nu er meget tæt på at falde på plads.

Nærmere bestemt bliver der peget på, at det nu kun er et lægetjek og en endelig underskrift på kontrakten, som mangler fra, at han kan tage til Köln. Der er samtidig tale om en fri transfer, da Pedersens aftale med englænderne udløber med udgangen af denne måned.

I sin i engelsk fodbold er det blevet til 155 kampe i den næstbedste række for Kristian Pedersen, hvor han har leveret syv assister og scoret ni mål.

Tilbage i januars transfervindue var der også mulighed for, at han kunne komme til en anden klub. Dengang var det angiveligt en af topklubberne i belgisk fodbold, som var ude efter, men dengang afviste Birmingham altså at sælge ham. Nu må de så gå glip af en transfersum for ham. 

Birmingham endte i den seneste sæson som nummer 20 i Championship-turneringen med ti point ned til nedrykningsstregen. Köln kan derimod pege på, at de blev nummer syv, som sender dem i Conference League i næste sæson.

Foruden at have haft Ståle Solbakken som cheftræner, så har Morten Olsen både været spiller og træner i den tyske klub, som også har haft danskere som blandt andet Preben Elkjær, Henrik Andersen, Kim Christofte og Flemmin Povlsen i klubben.

Köln har også været på jagt efter nyt blod fra en dansk klub, men indtil videre har deres bud været afvist. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.