Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansk angriber skifter til færøsk klub

Det tidligere FC Midtjylland-talent skal fremover banke kasser ind på Færøerne.

EB/Streymur får fremover gavn af den danske angriber Jacob Andersen.

Den 28-årige skarpretter skifter efter et kort ophold i norske Djerv 1919 til den færøske klub.

Det oplyser EB/Streymur på deres Facebook-side.

Jacob Andersen har en fortid i FC Midtjylland, hvorefter han har været forbi norsk, islandsk, tysk og nu altså færøsk fodbold.

Han har også været forbi flere danske klubber som Hvidovre, Ringkøbing IF og VSK Aarhus.

Nu prøver han så lykken i EB/Streymur, hvor han allerede er i spil til at få debut i lørdagens møde med Vikingur. Streymur indtager lige nu en placering midt i tabellen, mens Vikingur kæmper med i toppen af tabellen.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.