Video : Tipsbladet
Ligue 1

Sportsdirektør taler ud efter fyring i PSG

Leonardo holder hovedet højt efter fyringen i Paris Saint-Germain.

Den tidligere brasilianske landsholdsspiller Leonardo fik for nyligt sparket i Paris Saint-Germain, der har i stedet har valgt at ansætte Luis Campos som ny sportsdirektør. 

Ovenpå exittet fra Paris Saint-Germain holder Leonardo dog hovedet højt, selvom brasilianeren til tider var udskældt i den franske storklub. 

- Hvis jeg ser tilbage på mine tre år i klubben, så ser jeg en Champions League-finale, en semifinale, mit 10. mesterskab, syv nationale trofæer... og jeg hentede også Messi. Kronologisk set er der Pelé, Maradona og så Messi. Han er en gigant, lyder det således fra Leonardo i et interview med avisen L'Equipe.

Der har været skriverier om, at Kylian Mbappé som en del af sin forlængelse skulle have krævet Leonardos exit. Det krav har den fyrede sportsdirektør dog ikke selv hørt noget om.

- Det fik jeg ikke at vide. Men jeg ønsker ikke at gå ind i den slags. Det er vigtigt for PSG og Ligue 1, at de lykkedes med at beholde denne spiller, der er franskmand og pariser, lyder det således fra Leonardo. 

Også cheftræner Mauricio Pochettino forventes at være færdig i Paris Saint-Germain denne sommer. Argentineren er angiveligt et emne i La Liga-klubben Athletic Bilbao.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.