Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Nøglefigur forlader Chelsea

En vigtig person er på vej ud af Chelsea.

Der sker store ændringer i Chelsea i denne tid.

Tidligere mandag valgte bestyrelsesformand Bruce Buck at træde tilbage, og nu beretter The Telegraph, at direktør Marina Granovskaia også forlader klubben - måske allerede inden transfervinduet lukker.

Granovskaia har været kraftigt involveret i klubbens spillerrekruttering, og hun blev sidste år kåret til den bedste direktør i europæisk fodbold.

The Telehraph skriver, at cheftræner Thomas Tuchel og klubbens nye ejer, Tood Boehly, i fællesskab skal tage sig af Granovskaias arbejdsopgaver, indtil der findes en afløser. 

Ender det med, at Granovskaia rent faktisk forlader London-klubben, kan der også sættes spørgsmålstegn ved Petr Cechs fremtid i Chelsea. Det var nemlig Granovskaia, der hentede tjekken til klubben som "technical and performance advisor."

Marina Granovskaia har været i Chelsea siden 2010.

Hun har været med til at hente spillere som N'Golo Kanté, Diego Costa og Jorginho.