Video : Tipsbladet
Ligue 1

PSG har vild plan: Vil kun have spillere fra Paris

PSG-præsident Nasser Al Khelaifi har præsenteret et ret opsigtsvækkende mål.

Paris Saint Germain-præsident Nasser Al Khelaïfi har igennem sin tid i spidsen for den franske hovedstadsklub stået bag store indkøb som blandt andet Neymar og Kylian Mbappe, som hører til som de dyreste nogensinde.

Dernæst leverede han sidste sommer at hente Lionel Messi til PSG. Men nu peger han mod, at han helst vil have et hold af lokale spillere. Det fortæller han i et interview med Le Parisien.

- Vi er her for det lange løb. Vi kommer til at have de bedste træningsfaciliteter i verden. Mit mål er, at vi i de kommende par år kun har parisiske spillere på vores hold, siger han og fortsætter:

- Der er enormt meget talent i vores region, og de bedste spillere i regionen fortjener at spille for PSG. Det vil tage noget tid, men det er et mål. For 11 år siden sagde jeg, at jeg ville have fremtidens Messi. I dag siger jeg, at jeg vil have fremtidens Mbappe, som også kommer fra Paris, lyder det fra Khelaifi.

Han peger endvidere på, at det ikke er let, men at de har det, som de skal bruge, så det kan lade sig gøre.

Derudover kommer han også ind på, at man ikke har valgt at gå efter at få Zinedine Zidane som deres næste cheftræner, og PSG-præsidenten fra Qatar slår i den forbindelse også fast, at han end ikke har haft kontakt til den tidligere Real Madrid-cheftræner.

Apropos Real Madrid fik han også stukket lidt til, da han nævnte, at de havde tilbudt mere til Mbappe end de selv gjorde, men at angriberen altså valgte at forlænge og blive i Paris-klubben. Det blev endelig afvist fra Nasser Al Khelaifis side, at Mbappe har indflydelse på trænervalg og spillere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.