Video : Tipsbladet
Generelle

Mabil lukker munden på ham: Jeg ringer til dig

Awer Mabil har fået drømmen om et skifte til en af Europas store ligaer opfyldt, men det er ikke længe siden, at troen på ham var minimal.

Awer Mabil er lykkedes med sit drømmeskifte, da han tidligere fredag blev præsenteret i spanske Cadiz.

Flirten mellem australieren og La Liga-klubben har været længe undervejs, men nu er aftalen faldet endelig på plads. Men det er ikke længe siden, at personer tæt på kantspillerne ikke troede på ham.

Han blev fortalt, at han ikke havde niveau til at spillere på en højere hylde. Det brugte australieren som motivation til at bringe sig selv tilbage i topform på både det australske landshold og på udlån hos tyrkiske Kasimpasa i løbet af foråret.

- Jeg husker stadig denne besked. En person fortalte mig, at jeg ikke var god nok til at spille i en top 5-liga. Denne person er formentlig ikke glad lige nu, men jeg ser på det som motivation, siger Awer Mabil ifølge The Sydney Morning Herald.

- Jeg fortalte dem, at jeg ville ringe om et års tid, når jeg spiller i en top 5-liga. Måske bliver opkaldet efter min debut, siger han.

Debuten kan komme mod Real Sociedad i sæsonens første spillerunde, og det håber den tidligere FC Midjtylland-spiller på af en særlig årsag.

- Jeg skal have en god forberedelse og være sikker på, at jeg arbejder hårdt på mine afslutninger, så når jeg møder ham, kan jeg sige: "Hvad sagde jeg", siger Awer Mabil om det mulige møde med sin australske landsmand Mat Ryan, der spiller i netop Real Sociedad.

26-årige Awer Mabil siger med skiftet til Cadiz også farvel til dansk fodbold og FC Midtjylland, som han har været tilknyttet siden 2015.

I Cadiz har de også sagt farvel til spillere. En af dem er danske Jens Jønsson, der dog er meget tæt på at skrive under med en ny klub. Det kan du læse om HER.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.