Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Chelsea vil hente stjerneduo for 950 mio.

Chelsea vil hente to markante forstærkninger til offensiven, lyder det i engelske medier.

Chelseas offensiv kan se markant anderledes ud til næste sæson.

Ifølge Daily Mail vil Thomas Tuchel og kompagni således hente både den brasilianske kantspiller Raphinha fra Leeds United samt den engelske landsholdsspiller Raheem Sterling fra Manchester City.

En handel er angiveligt tættest på med Raphinha. Brasilianeren har også været rygtet til FC Barcelona og Arsenal, men tirsdag kunne flere medier skrive, at der er fremskredne forhandlinger mellem Chelsea og Raphinha, efter at Leeds har accepteret et bud på godt 475 millioner kroner.

Og hvis Chelseas plan bliver til virkelighed, får den 25-årige kantspiller følgeskab af en anden offensivspiller  i form af Raheem Sterling.

Chelsea har længe været meldt interesserede i Manchester City-stjernen, og ifølge Daily Mail fortsætter forhandlingerne mellem de to topklubber om en potentiel handel - ligeledes til 475 millioner kroner. Dermed kan de to spillere ende med at koste Chelsea i alt 950 millioner kroner. 

Raphinha leverede i sidste sæson 11 mål i Premier League for Leeds, mens Sterling diskede op med 13 fuldtræffere for Manchester City.

Det er desuden ikke de eneste transfers, der kan ske i Chelsea. Romelu Lukaku meldes på vej væk efter bare et år i klubben, ligesom der er rygter om, at London-klubben vil hente minimum en forsvarsspiller.

Har du planer om en fodboldtur til nogle af Europas store ligaer? Så tjek portalen Visit Footbal, hvor du kan sammenligne tilbud og priser for ture til Premier League, Bundesligaen, La Liga og Serie A