Video : Tipsbladet
Rygter

Vild transfer på vej? Storklub lurer på Ronaldo

Rygterne går lige nu på, at Cristiano Ronaldo vil væk fra Manchester United.

Cristiano Ronaldo til FC Barcelona. 

Ja, det lyder ikke specielt sandsynligt, men det kan alligevel ende med at blive virkelighed. 

Superstjernens agent, Jorge Mendes, taler således med præsidenten i Barcelona, Joan Laporta, om et muligt skifte i løbet af sommerens transfervindue. 

Rygtet om det vanvittige skifte er opstået, efter det kom frem, at den tidligere Real Madrid-stjerne ønsker at forlade Manchester United. 

Det skriver Transfer News Live på Twitter, som har deres informationer fra mediet AS i Spanien. 

Og det er ikke kun Barcelona, som er ude efter den 37-årige angriber. Chelsea skulle nemlig også forsøge at lokke Cristiano Ronaldo til London. 

Indtil videre er meldingerne fra Manchester United dog, at målmaskinen ikke er til salg, og at Premier League-klubben ønsker at beholde ham. 

I første omgang skriver AS heller ikke, hvad Barcelona er parate til at betale for den tidligere Juventus-stjerne - ligesom det heller ikke nævnes, om et bud er sendt afsted. 

Cristiano Ronaldos kontrakt med Manchester United løber lige nu frem til sommeren næste år med mulighed for et års forlængelse. 

I øjeblikket ligner det ikke, at han gør brug af den mulighed. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.