Video : Tipsbladet
Superliga

FCK får det hedt i Aalborg: Gratis adgang

AaB inviterer til gratis fodbold i hjemmekampen mod FC København den 24. juli.

Der kan meget vel vente FC København en nordjysk heksekeddel, når de danske mestre møder AaB i anden runde af Superligaen.

Der er tale om AaB's første hjemmekamp i sæsonen, og tirsdag oplyser klubben, at alle fans inviteres gratis til kamp på Aalborg Portland Park. Det er Arbejdernes Landsbank, Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Portland, der står for invitationen.

 - Stadion kalder nu igen” fik en flot debut sidste år med et fyldt Aalborg Portland Park, og de nordjyske fodboldfans har med flot opbakning gennem den forgange sæson, gjort sig mere end fortjent til en gentagelse i år.

- Det Nordjyske Mediehus glæder sig derfor til at byde tusindvis af glade fans velkommen på lægterne til en forhåbentlig forrygende fodboldfest på banen, når de regerende mestre udfordres af et massivt nordjysk fællesskab bag Hele Nordjyllands Hold, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør i Aalborg Portland.

Målet er, at man også i de kommende sæsoner vil invitere folk gratis på stadion til sæsonens første hjemmekamp. Billetterne til opgøret frigives onsdag den 6. juli klokken 16.00.

Opgøret mellem AaB og FC København spilles den 24. juli klokken 18.00, og det bliver altså med al sandsynlighed for fulde huse i Aalborg. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.