Video : Tipsbladet
Premier League

Newcastle kan slå transferrekord for franskmand

Premier League-klubben kan slå transferrekord denne sommer, skriver engelsk medie.

Newcastle United har for at sige det ligeud røven fuld af penge, efter at klubben sidste år blev overtaget af saudiarabisk konsortium. Og nogle af klubbens mange millioner skal bruges på at forbedre truppen denne sommer.

Her er Premier League-klubben blandt andet klar til at slå transferrekord for at hente den franske kantspiller Moussa Diaby fra Bayer Leverkusen.

Det erfarer mediet 90min.

Newcastle har tidligere tidligere foretaget køb til mellem 300 og 340 millioner kroner i form af Joelinton og Bruno Guimaraes, men det forlyder, at englænderne skal hoste op med over 340 millioner kroner for at hente Moussa Diaby.

Ifølge 90min har Newcastle dog også back up-planer, såfremt det ikke lykkes at hente franskmanden. Her har man kig på Callum Hudson-Odoi fra Chelsea og Anthony Gordon fra Everton.

Moussa Diaby, 22 år, spillede en stor sæson for Bayer Leverkusen i fjor. Her diskede han op med hele 17 mål og 14 oplæg på 42 kampe.

Desuden har den hurtige kantspiller otte landskampe for Frankrig på cv’et. 

Newcastle har allerede sikret sig et par nye spillere denne sommer, hvor man blandt andet har hentet den hollandske forsvarsspiller Sven Botman og målmanden Nick Pope.

Har du planer om en fodboldtur til nogle af Europas store ligaer? Så tjek portalen Visit Footbal, hvor du kan sammenligne tilbud og priser for ture til Premier League, Bundesligaen, La Liga og Serie A