Video : Tipsbladet
Benelux

Dansk transfersaga fortsætter: Sænker prisskilt

Efter flere mislykkede forhandlinger tager Union SG nyt tiltag i brug for at sælge den danske landsholdsbobler Casper Nielsen.

Union SG har sænket prisskiltet på danske Casper Nielsen fra 52 millioner kroner til 37 millioner kroner.

Det skriver den belgiske avis Het Nieuwsblad.

Den lavere pris har nu fået Gent til at melde sig på banen i jagten på den danske landsholdsbobler, som eftersigende også er smigret af interessen.

Meldingen kommer efter en længere transfersaga med Casper Nielsen.

Den 28-årige danske midtbanespillet har haft en god sæson i Union SG, hvilket har skabt interesse fra andre klubber såsom Club Brugge og Royal Antwerp.

Men det er kun blevet ved interesse. Forhandlingerne med de respektive klubber er gået i vasken, selvom danskeren har givet udtryk for, at han gerne vil væk.

Omstændighederne med et muligt klubskifte gjorde også, at Casper Nielsen indgik en aftale med Union SG om ikke at spille træningskampe for klubben i sæsonopstarten.

Beslutningen blev dog lagt i graven i lørdags, da danskeren spillede 45 minutter i Union SGs træningskamp mod Brighton.

Casper Nielsen har kontrakt med Union SG frem til sommeren 2024.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.