Video : Tipsbladet
Conference League

Politiet opfordrer: Hold jer fra Basel-fans

Udenlandske fans' ballade er ikke en invitation til selv at deltage i det, lyder det fra politiet.

Det var skrækkelige scener, der udspillede sig, da Brøndby senest spillede i Conference League-kvalifikationen. Det var mod polske Pogon Szczecin, hvor deres medrejsende fans skabte voldsomme episoder.

Torsdag aften kommer Basel på besøg på den københavnske vestegn, og her har Københavns Vestegns Politi et klart budskab til de lokale fans. Det forklarer politiinspektør Mogens Lauridsen i et interview med Ekstra Bladet.

Her peger han på, at de fra politiets side har forsøgt at sende et klart signal om, at de ikke vil tolerere den voldelighed, der har været. Derfor tror han også på, at folk mentalt forbereder sig på, at man ikke skal involvere sig i alt, hvad der skulle ske ved Brøndby Stadion.

- Hvis der nu er nogle udenlandske fans, der gør et eller andet, så er det jo ikke en invitation til, at hjemmeholdets fans skal deltage i det, lyder det fra Mogens Lauridsen.

Endvidere håber han på, at det giver anledning til refleksion blandt fansene, fordi det er derfra, at ændringerne skal komme.

Han har også tidligere meldt ud, at det kan forekomme, at der kommer såkaldte risikofans fra både ude- og hjemmehold til kampen mellem Brøndby og Basel, og der er derfor efter politiets opfattelse risiko for ballade.

I forbindelse med opgøret mod Pogon var urolighederne så hårde, at to politifolk blev bragt til behandling på hospitalet.

Der er desuden også blevet indført skærpet strafzone både på og omkring stadionet, som betyder, at hvis man bliver dømt for kriminalitet i den zone, så kan straffen blive fordoblet. Læs mere om det her.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.