Video : Tipsbladet
Superliga

Tøfting med hård kritik af AaB-nyindkøb

AaB har fået en undervældende indledning på Superliga-sæsonen, og ifølge Stig Tøfting er det måske holdets nye målmand, der lige nu er nordjydernes største problem.

AaB har ikke vundet en fodboldkamp siden april, og inden aftenens udekamp mod Silkeborg IF ligger nordjyderne på en problematisk 11. plads i Superliga-tabellen. 

Sæsonens tre første spillerunder har således blot kastet et enkelt point af sig, og i optakten til aftenens opgør blev TV3 Sport-ekspert Stig Tøfting så spurgt, hvad der lige nu er den største udfordring for AaB. 

- Uha, jamen det er måske ham, vi så i målet her [AaB-målmand Josip Posavec, red.]. Det må jeg sige. Det ser lidt tungt ud, i forhold til når han bliver presset, hvordan og hvorledes den kvalitet så er. Hvis det begynder at smitte af på forsvaret foran, så begynder det først rigtigt at krakelere, lød svaret fra Stig Tøfting. 

AaB hentede i sommer Josip Posavec i Hajduk Split, som afløser for Jacob Rinne, men den kroatiske målmand har fået en tvivlsom start i Superligaen, hvor han blandt andet kostede i 3-1-nederlaget til FC København i anden spillerunde. 

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.