Video : Tipsbladet
Conference League

Karakterer: Ikke godt - men det bliver vildt!

Tipsbladet ser her nærmere på, hvordan Viborg FF-spillerne klarede sig mod B36 Torshavn på Færøerne.

B36 Torshavn - Viborg FF 1-2 (0-0) 
Nils Mortimer 0-1 (64.)
Michal Przybylski 1-1 (79.)
Alassana Jatta 1-2 (86.)

Viborg havde en sejr på 3-0 med i bagagen til Færøerne, og selvom spillet fra Superliga-klubben ikke var godt, så er de sikkert videre til næste runde af kvalifikationen til Conference League, hvor West Ham venter - det bliver vildt. 

Spillere
Lucas Lund Pedersen - 3 bolde 
Han var chanceløs, da hjemmeholdet udlignede i slutningen af anden halvleg - derudover var han sikker i sine aktioner. 

Daniel Anyembe - 4 bolde 
Kom stormende som Dani Alves i 2010 flere gange og var med i mange af Viborgs gode angreb mod B36 Torshavn. 

Zan Zaletel - 3 bolde 
Udemærket indsats i den bagerste kæde uden de store fejl. 

Mads Lauritsen - 3 bolde 
Havde styr på sine folk fremme på banen, mens han var med til at skabe uro i feltet, da Jatta scorede til 1-2. 

Christian Sørensen - 2 bolde 
Det er sjældent, at du ikke ser Christian Sørensen ret meget i 90 minutter, men det var tilfældet i tirsdagens Conference League-kamp. 

Jan Zamburek (ud 61.) - 3 bolde 
Boldomgangen var helt okay, men den sidste kvalitet manglede i flere situationer. 

Jeppe Grønning - 2 bolde 
Det var ikke midtbanespillerens bedste kamp i karrieren. Boldomgangen kunne være bedre, og der blev lavet for mange frispark. 

Mads Søndergaard (ud 61.) - 2 bolde 
Arbejdsindsatsen var ganske udemærket, men den unge spiller kunne godt have taget endnu mere initiativ og været bedre på kuglen. 

Ibrahim Said (ud 46.) - 3 bolde
Den offensive spiller forsøgte flere gange at udfordre sin modstander, men det lykkedes for få gange. 

Jay-Roy Grot (ud 73.) - 2 bolde 
Touchet på bolden sad ved flere lejligheder ikke i skabet for angriberen, som derfor mistede den flere gange. Det kunne have været bedre. 

Nils Mortimer (ud 79.) - 5 bolde 
Han var oplevelsen på Viborg-holdet tirsdag aften. Konstant tilbydende og udfordrende, mens han krydrede det hele med en Laudrup-finte og et flot mål. 

Indskifterne
Justin Lonwijk (ind 46.) - 2 bolde 
Fik ikke for alvor sat sit aftryk på kampen i anden halvleg. 

Jacob Bonde (ind 61.) - UB
Spillede under 30 minutter. 

Clint Leemans (ind 61.) - UB
Spillede under 30 minutter. 

Alassana Jatta (ind 73.) - 4 bolde
Han fik ikke ret mange minutter på banen mod B36 Torshavn, men det var alligevel nok til at blive matchvinder. Han steg således op mellem venner og fjender efter 86 minutter og pandede bolden i nettet, hvilket gav Viborg sejren. 

Sofus Berger Brix (ind 79.) - UB
Spillede under 30 minutter. 

Træneren
Jacob Friis - 4 bolde 
Han fik sat sit hold op til at gøre arbejdet færdigt uden nævneværdige problemer. Godkendt af chefen på sidelinjen. 

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.