Video : Tipsbladet
Rygter

Medier: PSG-stjerne er et emne i United

Ifølge en række medier er PSG-angriberen Mauro Icardi et emne i Manchester United, der i øjeblikket leder efter offensive forstærkninger.

Mauro Icardi er røget ud i kulden i Paris Saint-Germain, men den tidligere Inter-kaptajn kan nu være på vej til Manchester United. 

Således melder en række medier, herunder Daily Express, Get French Football News og argentinske TyC Sports, at Manchester United er interesseret i den 29-årige angriber, der ikke indgår i Christophe Galtiers planer i Paris Saint-Germain. Icardi træner derfor i øjeblikket for sig selv i den franske klub.

- Jeg har fortalt ham, at jeg ønsker at reducere truppens størrelse, og ikke arbejde med 25 markspillere. Klubben arbejder tæt sammen med Mauro for at finde den bedst mulige løsning. Han har fået meget lidt spilletid, og jeg tror, at det vil være bedst for ham, hvis han kan komme i gang igen, lyder det således, ifølge Daily Mirror, fra Galtier. 

Get French Football News skriver, at Mauro Icardi tilsyneladende ikke er førsteprioriteten i Manchester United, der ifølge talkSPORT er tæt på at hente en angriber i Atlético Madrid

Til gengæld rygtes Cristiano Ronaldo på vej til den spanske hovedstadsklub - læs mere om det HER.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.