Video : Tipsbladet
Generelle

Transfernyt: Pieros Sotiriou i lukrativt skifte

Pieros Sotiriou rykker fra Bulgarien til Japan, bekræfter klubberne.

Den tidligere FC København-angriber Pieros Sotiriou forlader Europa og drager på fodboldeventyr i Japan. Han skifter fra den bulgarske mesterklub Ludogorets til japanske Sanfrecce Hiroshima.

Transferen bekræftes af begge klubber, og tirsdag har Sanfrecce Hiroshima præsenteret angriberen på et pressemøde.

Ifølge græske og bulgarske medier er der tale om et særdeles lukrativ skifte for Sotiriou selv. Den 29-årige angriber har angiveligt fået en kontrakt, der løber i to og et halvt år, og som vil indbringe ham godt 6,7 millioner kroner årligt.

Det forlyder desuden, at Sanfrecce Hiroshima betaler godt 15 millioner kroner for at hente Sotiriou.

Pieros Sotiriou, 29 år, spillede for FC København fra sommeren 2017 til foråret 2020, hvor han nåede at score 35 gange i 110 kampe. Siden har han været forbi FC Astana i Kasakhstan og Ludogorets i Bulgarien. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.