Video : Tipsbladet
Superliga

Her er FC Nordsjællands spillerbudget i 2022/23

Her er spillerbudgetterne i Superligaen i 2022/23. FC Nordsjælland har skruet op for købelysten til førsteholdet, og det ser ud til at klæde den ungdomsfokuserede Superliga-klub.

Hvad bruger Superliga-klubberne på spillere?

Vi har været gennem de 12 klubbers lønninger og transfers for at se, hvad det koster at sende hvert Superliga-hold på banen.

FC Nordsjælland bruger mange penge på ungdomsarbejdet i tæt samarbejde med Right To Dream-talentprojekterne i Ghana, Elfenbenskysten og nu også snart Egypten, men også førsteholdet i Farum bliver der nu brugt pæne millionbeløb på.

Spillerbudget: 45 millioner kroner (6 i Superligaen)
Årsresultat 2021: 27 millioner kroner
Trend: FCN har i flere haft penge til at købe teenagere - nu skyder klubben under Mansour-familien også flere penge i erfarne førsteholdsspillere.
Sportsdirektør: Jan Laursen
Dyreste spiller: Mads Hansen, købt for 15 millioner kroner i FC Midtjylland i januar 2022 (og Mads Døhr Thychosen sendt den anden retning for 4 millioner kroner til FCN)
Målsætninger: At spille Top 6 så ofte som muligt og være tro mod klubbens koncept om at spille med mange unge spillere.
Hvor er de på vej hen: FCN kommer til at skrue op i de kommende år, hvor Right To Dream-konglomeratet også satser på et nyt talentprojekt i Egypten og måske på sigt et hold i Storbritannien, nok i de lavere rækker.

VURDERING
FC Nordsjælland er stadig en talentfabrik, men for andet transfervindue i træk rakte man ud efter erfarne kræfter og dygtige unge spillere, mange andre i Superligaen ikke har råd til.

Det er ikke noget billigt hold, uden at man nogen måde er i nærheden af, hvad de største i Superligaen har råd til, især ikke i bredden.

Wahid Faghir bliver spændende at følge i omgivelser, der er markant anderledes end dem i Vejle og Stuttgart - og han er en dyr spiller.