Video : Tipsbladet
Landshold

Van Dijk hylder kollega: Så god var jeg ikke

Virgil van Dijk er meget imponeret af forsvarsspilleren.

Jurriën Timber er kun 21 år, men han er en profil i Ajax og har erobret en plads på det hollandske landshold.

Forleden var han ligeledes en af banens bedste i sejren over Polen og får nu masser af rosende ord med på vejen af forsvarskollegaen Virgil van Dijk.

- I hans alder var jeg ikke nær så god, som han er nu. Jeg har ikke andet end ros til ham. Han er en fantastisk spiller og virkelig professionel. Han har så meget potentiale. Forhåbentlig kan han udvikle sig yderligere. Så skal det nok blive okay, siger van Dijk på pressemødet forud for søndagens kamp mod Belgien.

Jurriën Timber har sågar gjort det så godt, at han holder stjernerne Matthijs de Ligt og Stefan de Vrij på bænken på landsholdet.

- I deres tilfælde er det ikke nemt at håndtere. De vil altid være der, når vi har brug for dem. Det hjælper også holdet med deres input, og det er vigtigt for at få succes.

Jurriën Timber har spillet otte landskampe for Holland.