Video : Tipsbladet
Landshold

Ståle Solbakken om kritik: Nogle har ondt i røven

Norges landstræner tager hele situationen meget afslappet, selvom weekendens valg har mødt en del kritik.

Ståle Solbakken og Kjetil Rekdal har været i mindre ordkrig de seneste dage. 

Årsagen er, at sidstnævnte har kritiseret den tidligere FC København-træner for at bruge den klubløse målmand Ørjan Nyland mod Slovenien i weekenden. 

Her tabte Norge med 1-2 på udebane. 

Men Ståle Solbakken tager kritikken meget afslappet. Det gør han klart i et interview med TV 2 Norge. 

- Jeg tænker, at jeg skelner mellem to typer kollegaer. Dette har ikke noget med Rekdal at gøre, men jeg skelner mellem to typer. Der er dem, der analyserer med et køligt hoved og under andre ting. Og dem, der kan glæde sig over, at andre gør det godt. 

- Derudover har du typen, som sover dårligt om natten, hvis andre gør det godt eller er i en god position, som vedkommende kan få glæde og succes af. 

Ståle Solbakken har ikke talt personligt med Kjetil Rekdal, som er Rosenborg-træner samt ekspert på fjernsynet, når Norges landsholds spiller. 

- Jeg svarer på et generelt grundlag. Nogle gange sidder man her og refererer til noget, som nogen har sagt eller skrevet. Så er det sådan, at jeg i hvert fald selv prøver at tænke over, hvilken slags medarbejder og arbejde som ligger bag. 

- Så er det vældigt let at skelne mellem dem, som har en åbenhjertig og ærlig mening i forhold til, at man vil sine kollegaer i branchen det bedste. Og så er der dem, som har ondt i røven, som vi siger i Danmark, hvis andre gør det godt, lyder det afsluttende fra Superliga-legenden. 

Tirsdag aften skal Ståle Solbakkens mandskab i aktion igen, når Serbien venter i sidste runde af Nations League.