Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite får skældud: Uansvarligt

Der er ikke meget forståelse at hente for Martin Braithwaite.

Den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite havde søndag noget af en dag i La Liga. Det hele begyndte sådan set rigtig fint i kampen mod Valencia, men Espanyol-danskeren skulle alligevel ende med at få en skurke-rolle i kampen.

Opgøret endte 2-2, hvor han efter 83 minutter leverede en assist til 2-1, men derefter gik det nedad for ham. I overtiden af kampen endte det nemlig med et rødt kort for ham efter en episode med Valencias Thierry Correia.

Her løb Braithwaite hårdt ind i den portugisiske forsvarsspiller, mens bolden ikke var i nærheden. Det var noget, som endte med et rødt kort efter et VAR-gennemsyn. Derefter udlignede Valencia.

Barcelona-klubben Espanyol bliver dækket tæt af den catalanske sportsavis Sport, og her var dommen hård mod danskeren, da der skulle deles karakterer ud. Til at begynde med blev det kun til et 3-tal, som hører til i den meget svage ende.

I begrundelsen var det tydeligt, at man ikke kunne finde den store forståelse for det, som han havde gjort

- Uansvarligt. Danskeren leverede godt mod sejren, men han ødelagde det hele med sammenstødet, som betød, at han blev udvist, lyder det fra sportsavisen.

Hvis man vil læse mere om opgøret, så kan man gøre det her.