Video : Tipsbladet
Champions League

Vilde kampe: Her er ottendedelsfinalerne i CL

Der venter et par vilde opgør i Champions League til foråret.

Mandag ved middags blev der trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League, og her blev det afgjort, at der venter et par vilde kampe til foråret.

Der venter blandt andet et opgør mellem Liverpool og Real Madrid, som er en gentagelse af sidste sæsons finale, ligesom PSG og Bayern München mødes som i finalen i 2020.

Derudover tørner Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt sammen med Napoli, Yussuf Poulsen og RB Leipzig skal på en svær opgave mod Manchester City, og Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham møder Simon Kjær og AC Milan i et danskerbrag.

Her er ottendedelsfinalerne:

RB Leipzig - Manchester City

Club Brugge - Benfica

Liverpool - Real Madrid

AC Milan - Tottenham 

Eintracht Frankfurt - Napoli 

Dortmund - Chelsea

Inter - FC Porto

PSG - Bayern München